lørdag den 28. februar 2009

Da New York blev lagt ned...

Henrik og Merete er draget til Kongeriget Danmark igen, men sikken forrygende tid i New York. Masser af kvalitetstid til at runde alle alle de små og store ting. Det var lidt vemodigt at sende dem mod lufthavnen i dag - men jeg er heldigvis i den super privilegerede situation at min kjæreste Anne lander i New York på mandag og kommer for at blive - juhuuu...!!

Vi har virkelig været langt omkring de sidste dage, og det er skørt at se billeder fra Frihedsgudinden - det er mange store oplevelser siden nu.

Nedenfor er Merete indenfor på Guggenheim museet. Ud over Guggenheim blev det også til besøg på Metropolitan Museum og Museum of Modern Art (MoMa).

Den sjoveste museums feature var næsten på Forbes Gallery - den sjove georg geoløs opfindelse nedenfor, hvor kugler kører igennem på forskellig vis, alt efter hvordan de lige falder ud.

Der var også tid til at spille Settlers - her sidder vi på "Think Coffee" i nabolaget af New York University i East Village. Jeg tror Merete tog sejren i dette spil...

Fredag aften satte vi toppen på kransekagen - her er vi på "230 5th ave" i root top garden, med irish coffee og dén udsigt. Empire State Building troner mod himmelen i mægtig majestætisk stand. Et overvældende syn!

Yes, vi lånte os til disse labre varme-dragter. Morgenkåber af en slags. Rock!! Uheldigvis måtte Henrik og Merete begge trækkes med mave infektion. Jeg har også selv været i knæ for et måneds tid sammen - det er skørt. New York er som et u-land på det punkt. Og selv om vi var meget omhyggelige med at vaske hænder var der altså en rødden kerne i NY-æblet. Det var rigtig ærgeligt at skulle bøvle med ubehag og opkast, men det tog så absolut ikke glæden fra besøget!

mandag den 23. februar 2009

…og Michael fodrer med flad hånd!

På rundvisning i FN. Gennem magtens korridorer og ind på facaden. Vi tog hele turen og jagtede de små finurligheder. Lige fra den elfenbensudskæring, som 98 kinesere har arbejdet på i 2½ år og foræret til FN, til Picasso vægtæppet ved Sikkerhedsrådet og ind bag Danmarks sæde i de vigtige sale.
Sikkerhedsrådet i FN - 15 medlemmer; 5 permanente og 10 roterende. Det er her de helt store beslutninger tages. Salen er sponsoreret af Norge.
Sikkerhedsrådet fra præsidentens position - Henrik og Michael laver slagplan

Henrik og Merete gik foran og viste vejen til fred i verden - så let kan det gøres!!

Her har vi fundet Dannebrog blandt de 191 andre flag. Der er en helt fantastisk stemning i FN af sammenhøringhed, tolerance og respekt for hinanden.

Henrik og Merete spiser af det store æble...

Henrik og Merete har indtaget the big appel, og som en orm i tegnefilm gennemhullet det. De er ved at spise sig godt igennem og de nyder virkelig at boltre sig i denne store legeplads. Værten er selvsagt utrolig fornøjed med det længeventede besøg. Vi har ikke set hinanden siden midt september og der ligger en husbåd i Seattle og 10.000 km australsk high-way mellem os. Der er meget der skal vendes, og det er godt at tætheden af Starbucks er så høj i byen, så vi hurtigt kan slå os nede og snakke.
I dag har vi været på den store tur i FN-land. Virkelig fløjet på historiens vinger. En stor oplevelse for alle.
Nedenstående billeder er dog alle fra lørdagens sightseeing. Her gik vi over Brooklyn Bridge og sejlede efterfølgende til Staten Island lige forbi Fru Frihedsgudinde. Turen tilbage over Brooklyn Bridge og turen tilbage på båden var helt klart toppen - når man går eller sejler ind under Manhattens mægtige skyskrabere.

Her står Henrik og Merete foran New Yorks vekselbørs på Wall street - der hvor verdensøkonomien går sin daglige gang.
Yes, der er hun - både i forgrunden og baggrunden...
Manhatten fra syd...

mandag den 9. februar 2009

Min chef i danske medier

H.E. Ambassador Carsten Staur, Permanent Representative of Denmark to the United Nations, har været i Danmark til forskellige møder og har også nået at afgive flere spændende interviews, der giver nogle interessant vinkler på FN og Danmarks rolle i hele systemet.

- DR2 Udland 04.02.2009:
FN gør for lidt – Mister organisationen fodfæste? Klik her

- Orientering 06.02.2009:
EU er en humpende kæmpe uden indflydelse… Klik her

I dag har jeg været til åben debat i sikkerhedsrådet - Sierra Leone var på dagsordenen. Ban's særlige repræsentant i Sierre Leone informerede sikkerhedsrådet om den fredsbevarende styrkes fremskridt. Repræsentanter fra Sierra Leone supplerede SRSG'en, som vi kalder ham - Special Representant of the Secretary General. Derefter var scenen fri til andre sikkerhedsrådsmedlemmers syn på udviklingen. Samtlige 15 medlemmer bød ind - takkede SRSG'en for hans fremragende arbejde og gav så deres holdning til kende. Det var rigtig spændende at overvære.

Sierra Leone er en solstråle historie - landet har været hærget af borgerkrig i mange år, men har nu sået et demokratisk frø, der virkelig er ved at tage rod i samfundet. Der er stadig mange udfordringer, men overordnet ser det rigtig godt ud.

I eftermiddag var det selveste Generalsekretær Ban Ki-Moon, der briefede sikkerhedsrådet oven på hans rejser til verdens brændpunkter. Lukket konsultation, som det hedder - praktikanter venter uden for på at få detaljer om hvad der blev sagt bag de lukkede døre. For første gang så jeg Hr. Ban Ki-Moon - det var cool, lige at have set ham i egen høje person.

Hvis begejstringen ikke kan læses ud af ovenstående, så skal jeg da gerne lige skære den ud i pap - jeg er helt vanvittig vild med at være her, det er såå fedt!

søndag den 8. februar 2009

Søndagstur i høj sol på Brooklyn Bridge

...forårs dag i New York, første søndag i februar. Det har været bidende koldt de sidste dage, men det er vendt fuldstændig på en tallerken. Det gode vejr blev udnyttet til bulde med en gåtur på Brooklyn Bridge - fra det sydlige Manhatten til Brooklyn - fantastisk søndagstur!

Det stærke team "assistant attaché's"; Maja, Mette og Johan vandrer i højt humør op mod den storslåede udsigt på broen...

Dette er den ene af de to bro-piller. Der er 6 spor under os, men en yderst veltilrettelagt gangski hævet over trafikken.


Midtown - Manhatten. Til venstre i billedet Empire State Building - den skal helt sikkert også bestiges snarest.


Her både Empire State og Chrysler - King Kong - building.
...og frihedsgudinden i solnedgang, fanget med min nye super lækre zoom-linse. Er hun ikke bedårende? Lidt mere majestætisk end den lille havfrue, men de har vel samme symbolværdi?

søndag den 1. februar 2009

Ugen der gik og måneden der kommer

Endnu en uge er gået. Jeg må knibe mig selv i armen hver morgen for at fatte, at jeg er i New York og arbejder ved FN. Det er helt, helt vildt!

Jeg har sendet min første indberetninger hjem til Udenrigsministeriet - om Elfensbenskysten. Der er en FN-styrke i landet og mandaten for denne styrke er blevet forlænget. Hele baggrundshistorien derfor, har gjort mig til en mindre ekspert på landet - utrolig spændende at sætte sig ind i.

Der er også blevet minglet en hel masse. I torsdags var vi til lunsj på den norske mission, hvor praktikanterne havde inviteret. Det var nordisk sammenkomst og både de svenske og finske praktikanter var tilstede. Der blev minglet og networket. Særlig nordmændene er ivrige networkeren, når de stor uden for det europæiske unionsfællesskab og således ikke får information på det ugentlig artikel 19 møde, hvor UK, Frankrig og Østrig breefer om de lukkede møder i Sikkerhedsrådet.

For lige at ridse op, så er der 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet. 5 er permanente: US, UK, Frankrig, Rusland og Kina. Derud over er der 10 roterende medlemmer. Hvert år skiftes 5 ud, således at hvert roterende medlem sidder i 2 år. Danmark var medlem i 05-06. Østrig er medlem af Sikkerhedsrådet de næste 2 år. Sammen med Tyrkiet er de valgt for den europæiske region. Der er en større arbejde igang med at lave en reform af Sikkerhedsrådet. Man vil udvide antallet af medlemmer - både de permanente og de roterende. Men det er selvsagt temmelig vanskeligt at blive enige om hver der skal være permanente og hvordan det skal skrues sammen. Arbejdet har været igang siden 1993 og nu 15 år efter, er der muligvis fremskridt i arbejdet, fortæller min kollega, assistant attaché, Maja, der sidder på det område.

Der er mange interesser på spil i FN, og mange forskellige interessefællesskaber. EU er en stærk spiller og USA. Dertil er der en gruppe man kalder G77, som består af udviklingslande. Gruppen består af 120 lande på trods af af navnet henleder til 77. 120 lande er rigeligt til at stander et flertal i generalforsamlingen. I gruppen er bl.a. Iran og Sudan - lande som tit har hele G77 i lommen og som derfor kan gennemføre ting, der ligger langt fra EU og US.

Fredag var vi til fredagsbar i FN's "Delegates lounge". Der var sågar happy hour og billige øl. Det kunne godt blive en tilbagevendende begivenhed. Efterfølgende var der stammtisch på den tyske mission. På øverste 23. etage med udsigt ud over hele FN-området og den nordlige del af Manhatten. Her blev serveret Schnitzlen og weissbier,...og minglet og networket. Jeg havde ikke selv kamera med, men jeg skal fremskaffe - for den udsigt var crazy!

Den kommende måned bliver rigtig spændende at følge i FN. Sudans præsident Al-Bashir er anklaget for krigsforbrydelser i Darfur af den internationale domstol i Haag (ICC). ICC er ved at undersøge grundlaget for at udstede en arrestordre på ham Der er en formodning om at dette vil ske midt i februar. Sker der, bliver der kaos. FN har to styrker i Sudan, der er dybt afhængige af et samarbejde med den sudanesiske regering og Al-Bashir. Han og regeringen har tidligere givet udtryk for at ville bryde samarbejdet med FN, hvis Al-Bashir skal arresteres. Det kan iværstefald gøre at FN-styrkerne må trækkes ud af landene og så klart en yderst forværret situation for mange civile. Hele situationen om at anklage og arrestere en sidden præsident er også yderst kontroversiel, og det er klart at denne beslutning kan få andre beskidte regeringsledere til at ryste i bukserne for deres fremtid.

I starten af næste uge kommer også en rapport på FN-missionen i Sierra Leone. Det er en 'darling', der er gået rigtig godt, og det bliver spændende at læse om udviklingen i landet. Desuden er udviklingen i Congo (DRC) interessant. Her er rwandiske styrker gået ind i den nordlige del af landet og anholdt en rebelleder. Denne anholdelse af ændret på hele magtbalancen i regionen, og åbnet for en lysere fremtid.

Arbejdet i sikkerhedsrådet kan følges på sikkerhedsrådets hjemmeside - http://www.un.org/Docs/sc/ . Her kan bl.a. hentes den månedlige kalender for sikkerhedsrådet.
I slutningen af hver måned udkommer også the 'security council report'. Det er en interesseorganisations information om hvad der er på sikkerhedsrådets dagsorden med baggrundsbeskrivelse og også en beskrivelse af dynamikker i sikkerhedsrådet. Et helt uundværligt værktøj i mit arbejde. Den kan hentes på http://www.securitycouncilreport.org/site/c.glKWLeMTIsG/b.1071693/k.1307/Security_Council_Report_Monthly_Forecast_September_2008.htm.

Jeg har selv lige været ramt af en mindre madinfektion. Sandsynligvis en tyske schnitzel. Den satte mig godt og grundigt til vægs i går - men bananer og cola har kørt mig på ret kurs igen. Jeg gik glip af en pubcrawl i Williamsburg med de andre danske praktikanter - så nu må de vise mig turen ved en senere lejlighed. I dag er der superbowl, som vi skal ud og følge på en større pub.

Hvis der er interessa, kommer vores FN-ambassadør i New York, min chef, til både København og Århus og holder foredrag i den kommende uge:


PF præsenterer:
Carsten Staur
”FN 2009: Nye udfordringer for det internationale samarbejde”
Fredag den 6. februar 2009 kl. 10-12. Lokale 455 (auditorium, indg. fra bygn. 1340) i bygning 1342.

Carsten Staur er tidligere chef for Danida og nu dansk FN-ambassadør i New York. I sit foredrag vil han komme med en række interessante bud på, hvad det kommende år vil komme til at dreje sig om for FN, fx Responsibility to Protect, fredsopbygning efter konflikter, fødevarekrise, klimaspørgsmål samt den indre magtbalance i organisationen. Foredraget vil foregå på engelsk.

Times Square - hvor tiden står stille!


Times Square - navnet må henlede til stedets fortryllende atmosfære - her står tiden virkelig stille, mens en gul regn af taxa'er suser forbi. Billedet ovenfor er taget mod nord og billedet nedenfor er taget mod syd.




Her ligger "the worlds largest store" - Macy's. Lige neden for Times Square. Her shoppede jeg skjorter og slips til billige penge.

Her er der gang i skopudsningen tæt på Times Square. Der blev hyggesnakket mens skoene pudsedes.


Lørdag er der gang i gadehandelen i Chinatown - Soho. Der var hektisk og travlt, og en skubben for at komme til i de smalle gader.